Chefredaktører Danske dagblade, årsmøde

To gange i efteråret har vi haft glæden af et arrangement med Christian og Julie.
Og jeg mener haft glæden af...
For disse to fantastiske musikere krydret med Christians lune standup-komik og Julies syngende violin gør virkelig arrangementerne til en stor glæde. Og til en stor fornøjelse.
Velforberedte med høj aktualitet spidder de vores branche og virksomhed, så vi dels forundres af pointerne og dels griner med af os selv. Selvhøjtideligheden pilles af på en varm måde.
I dagene efter arrangementerne har vi flere gange drøftet den lille sten, som blev lagt i vores sko, via det positive kritiske (efter-)syn, som Christian og Julies musik og tekster lagde på vores virkelighed.
Når man både kan grine af sig selv og lære nyt, så er underholdningen i top. Vi har haft glæde af vores arrangementer med Christian og Julie. Musikalsk sarkasme på højt niveau med et lunt glimt i øjet.


Alex Nielsen
Chefredaktør, Herning Folkeblad
Udgivet
Kategoriseret som Udtalelser